Skanderborg Arkitekturpris

12.12.2017

TRANSFORM har modtaget Skanderborg Arkitekturpris 2017 for vores om- og tilbygningsprojekt på Virring Skole. Vi er meget stolte og glade for prisen, og for at vi kunne bidrage med nye spændende og aktive rammer for både skolebørn og fritidsbrugere.

Dommerne skriver følgende i deres begrundelse:

"Fra kedeligt venteområde til et aktivt, sjovt og inspirerende sted. Fra mørkt til lyst, fra passivt til aktivt, fra ensomt til samlende. Så meget kan arkitektur gøre ved et sted, og det viser om noget at man med den rette arkitektur og med den rette idé, og stort engagement kan forvandle et sted, hvor før og efter er afgørende forskelligt.

Et lille projekt med stor betydning. Og det fortjener om noget en arkitekturpris."