Forplads Kulturhus Nordvest

Nyt byrum i Københavns Nordvestkvarter

Den nye forplads til Kulturhus Nordvest, BIBLIOTEKET, har en bred vifte af naboer og fremtidige brugere og området skal imødekomme brugere med meget forskellige ønsker og krav. Ved at underopdele grunden i mindre pixels af varierende størrelse og materiale bliver det nemt at programmere det nye byrum med stor diversitet.
Forpladsen er både en forplads for de omkringliggende bygninger, men også en lokal plads i kvarteret med aktiviteter for børn, teenagere, voksne og ældre.
Grunden falder 1.5 meter fra BIBLIOTEKET og ned mod Tomsgårdsvej. I projektet optages denne forskel ved at nedtrappe de enkelte pixels ned mod den aktive gade. Forskellige overflader og materialer bliver organiseret i et grid og forpladsen opfattes som et tæppe af forskelligheder, men som et samlet billede i en ’mondriansk’ komposition. Hver pixel er en åben og robust overflade med egne nicher og aktive områder – en hybrid imellem en have og et urbant rum.

Fakta

Projekt Forplads Kulturhus Nordvest
Nyt byrum i Københavns Nordvestkvarter
Klient Københavns Kommune
Kategori Landskab
Sted København, DK
År 2016 — 2018
Størrelse 1.750 m²
Ydelse Arkitektrådgivning i fagentreprise
Status Opført
Akkvisition Prækvalificeret tilbudskonkurrence, 1. præmie
Budget 6.000.000,- dkkr
Samarbejde COBE, Schønherr, Grontmij
Team Lars Bendrup, Merete Kinnerup Andersen
Priser Dansk Landskabspris 2017