Industriens Hus

Om- og tilbygning af Dansk Industris domicil på Rådhuspladsen

På en af landets mest attraktive adresser er Industriens Hus i øjeblikket ved at undergå en transformering fra tung 70’er-facade til en mere nutidigt udtryk med glas fra top til bund.
I den nye bygning har man valgt at bryde med den tunge og lukkede facade. Det nye hus skal stå som en ren glasfacade i et spinkelt ophæng af stålrammer. De nye kontorer kommer til at fremstå i lyse og venlige materialer.

Dobbeltfacade og den nye foyer
Den nye facade er udført i to lag - en indre termorude holder på varmen, og et ydre glaslag beskytter mod vind og vejr og skærmer samtidig af for trafikstøjen fra et af landets mest trafikerede vejkryds.
Energimæssigt har dobbeltfacaden den fordel, at den inderste isolerende del ikke er påvirket af vinden og derfor ikke afkøles så meget som den ydre facade. I sommerperioden ventileres varmen fra den ydre facade naturligt væk ved at åbne en lem i toppen af mellemrummet mellem de to facader.

Det centrale atrium
Et kontorbyggeri på 50.000 m2 har brug for et hierarki for ikke virke uoverskuelig på både gæster og medarbejdere. I husets midte bliver et stort atrium husets nye omdrejningspunkt - bygningens hjerte. Det indre atrium er 55 meter langt, 18 meter bredt og op til 26 meter højt - en skala der tilsvarer det store hus og de mange arbejdspladser. Rummet vil være et visuelt og rumligt holdepunkt for livet og flowet i bygningen

Den færdige bygning bliver samlet 50.000 m2 - 30.000 m2 om- og 20.000 m2 nybygning.

Fakta

Projekt Industriens Hus
Om- og tilbygning af Dansk Industris domicil på Rådhuspladsen
Klient DI, Dansk Industri
Kategori Indretning, Renovering
Sted Rådhuspladsen, København, DK
År 2007 — 2013
Størrelse 30.000 m2 ombygning, 20.000 m2 tilbygning
Ydelse Arkitektrådgivning
Status Opført
Akkvisition 1. præmie i indbudt konkurrence
Budget cirka 750.000.000,- dkkr
Samarbejde Pihl og Søn, Rambøll, Schønherr, Kollision
Team Lars Bendrup, Lars Serup, Lars Povlsen, Lene Hammer, Ritha Jørgensen, Tommy Ladegaard Rand, Nikolaj Harving, Lars Kjemtrup, Cecilie Starup, Lars Weilgaard Christensen, Mikael Damberg, Johan Grimsæth, Jeppe Elkjaer, Christina Faurschou, Klaus Purup, Lars Davidsen, Flemming Hjort, Henning Edvardsen, Mette Schropp, Ole Østergaard, Peder Hauch, Peter Hoffmann, Siri Stokholm, Thomas Kranz, Thomas Lee, David Hafsteinsson, Jacob Haagerup, Trine Dalgaard, Rasmus Beck, Anne Dorthe Vestergaard, Anne Sofie Buur Okkels, Fei Zhou, Henrik Brølling, Marianne Filtenborg, Martin Wass