Ørestad Syd

Kalvebodkvarteret Vest

Fremtidens Ørestad Syd, og særligt Kalvebodkvarteret Vest, skal i fremtiden kunne tilbyde en grøn storbykultur med fokus på mennesker, natur, aktivitet og sundhed. Placeringen er ideel, på kanten af Københavns største naturområde, Naturpark Amager, og tæt på national infrastruktur (Kastrup Lufthavn, Ørestad Station og E20) og kun 13 minutter med metro ind til Nørreport Station. Her er ALLE muligheder for at bo bæredygtigt, urbant, grønt og velforbundet med København og Verden. Fremtidens storbykultur vil kunne findes netop her: tæt, grøn, vedkommende, aktiv, social og med udsyn. Kalvebodkvarteret Vest skal fremkaldes som et klart eksempel på hvordan fremtidens københavnske familier drømmer om at bo og leve.

Byplanen skal søge den nye sammenhængende boligby på alle skalatrin: fra de helt store stærke relationer mellem by og natur til det helt nære sociale lim, der opstår via forhaver og trappetrin. Byen er klar og tydelig, men med variation, liv og sjæl. Byplanen er sammensat af stærkt definerede kvarterer af rækkehuse og boligkarrer med hovedgaden som det centrale og samlende byrum. Overgange melem privat og offentlig er dyrket via forhaver, trapper, niveauskift etc. hvilket giver en inviterende og nærværende by, hvor mennesker mødes.

Fakta

Projekt Ørestad Syd
Kalvebodkvarteret Vest
Klient By & Havn
Kategori Kultur, Landskab, Planlægning
Sted Ørestad, København, DK
År 2014 - —
Størrelse 300.000 m2
Ydelse Viderebearbejdning efter konkurrence (masterplan, lokalplan, infrastruktur, pladser, oa.)
Status Igangværende
Akkvisition 1. præmie i konkurrence efter prækvalifikation
Samarbejde Bascon, Active Institute, Jan Christiansen
Team Lars Bendrup, Lars Serup, Rune Christian Bach, Charlotte Baad, Matias Vittrup Jakobsen, Yao Chen, Kasper Larsson, Andreas Morsbøl, Alfonso Redondo, Thomas Damerham, Charlotte Schmidt