Vejen Rådhus

Nyt Rådhus i Vejen

Det nye rådhus i Vejen bygges på det nuværende rådhus’ placering - i midten af Vejen by. Sådan en placering forpligter, og det giver en oplagt mulighed for at åbne huset op mod byen og invitere borgerne indenfor i ’byens hus’.

Det nye rådhus får to indgange til et centralt atrium, der binder huset sammen op igennem etagerne. Udskæringer i etagedækket skaber en visuel forbindelse mellem etagerne og ovenlys sikrer godt dagslys, der trækkes med ned igennem bygningen.

I atriet er der mange kig på tværs, hvilket skaber en god sammenhæng mellem funktionerne, samtidig med, at bygningen fremstår åben og venlig.

Facaderne på det nye rådhus består af lysegrå teglsten, og der er arbejdet meget med facadens relief, som fremstår med tynde dækforkanter og søjler, og vinduer der er trukket tilbage med skrå affasede lysninger. Facaden indeholder både et klassisk og et dynamisk formsprog.

Omkring hovedindgangen bliver de skrå lysninger til et større motiv, med større vinduer - nogle over to etager - og lukkede flader. Dette fremhæver hovedindgangen på en naturlig måde, og åbner op ind til det gennemgående atrium.

Fakta

Projekt Vejen Rådhus
Nyt Rådhus i Vejen
Klient Vejen Kommune
Kategori Kultur, Indretning
Sted Vejen, DK
År 2016 — 2019
Størrelse 5.000 m²
Ydelse Arkitektrådgivning
Status Igangværende
Akkvisition Prækvalificeret projektkonkurrence, 1. præmie
Budget Cirka 70.000.000,- dkkr
Samarbejde Pluskontoret, Rambøll
Team Lars Bendrup, Lars Serup, Lars Povlsen, Charlotte Schmidt, Peter Svejgaard Svinth, Barbara Sopolinska, Kristian Boye Thomsen, Bastian Gerner, Ebba Nyberg, Yao Chen