POSITIVE FORANDRINGER I EN SÆRLIG BYDEL
Projektet omhandler et storstilet og komplekst forandringsprojekt, for revitalisering og positiv omdannelse af Gellerupparken og Toveshøj. Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening vil i fællesskab ændre et socialt udsat boligområde til en attraktiv bydel med nye boligtyper og skabe vækstcentre for erhverv og kommunale arbejdspladser.
Med helhedsplanen, vil byrådet i Aarhus Kommune sikre en række positive forandringer og effekter i bydelen, herunder lokal beskæftigelse, uddannelse, ændret befolkningssammensætning, samt øget tryghed og trivsel. Fysisk udmøntes de positive i en række markante delprojekter, som vil omfatte nye rekreative områder, bedre infrastruktur og et løft i beskæftigelse og uddannelse. Opgaven involverer nedrivning af tre boligblokke, renovering af øvrige boliger, opførelse af nye beboerhuse og ungdomsboliger, etablering af en ny bygade med tilhørende bypark, et udadvendt og ambitiøst Sports- og Kulturcampus – og ikke mindst en ny stor folkeskole, der vil blive et nyt omdrejningspunkt i bydelen.
Helhedsplanen er et unikt projekt, som handler om at skabe positive forandringer i en særlig bydel – og handler meget om menneskene, kulturen og om stedet. Gellerup og Toveshøj er et særligt område, der med helhedsplanen er godt på vej til omdannelse til en udadvendt, mangfoldig og energisk bydel.
ROLLE OG YDELSER
RAMBØLL og TRANSFORM har i fællesskab fungeret som rådgivere for Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening på Helhedsplanen, som relaterer sig til tværfaglige ydelser indenfor en række tekniske discipliner til byplanlægning, infrastruktur, management, borger- og beboerinddragelse, strategi og organisation.
Under udførelse er projekterne blevet fulgt op på i forhold til kvalitet og fremdrift indenfor de relevante fagområder, og der er afholdt løbende bygherremøder og projektmøder med henblik på styring af projekternes tid, kvalitet og økonomi.
SAMARBEJDET
Helhedsplanen for Gellerup repræsenterer et inddragende og frugtbart samarbejde imellem RAMBØLL og TRANSFORM på rådgiversiden – i en kompleks projektsammenhæng, som rummer en række særegne og stedsspecifikke udfordringer – herunder lokale sammenhænge og sammenhængskraft, tryghed og trivlsel mv.
Arbejdet med helhedsplanen er samtidigt udført i tæt samarbejde med Aarhus Kommune og BBBO på bygherreside. Projektets og samarbejdets succes kan aflæses i en række følgende opgaver for RAMBØLL og TRANSFORM for hhv. BBBO og Aarhus Kommune i området, herunder aktuelt Sports- og kulturcampus, hvor TRANSFORM og RAMBØLL sammen har udført forstudier og lavet konkurrenceprogram – hvor RAMBØLL efterfølgende er fortsat som Bygherrerådgiver – og TRANSFORM senere er engageret af Aarhus Kommunes Biblioteker til at indrette bydelens nye Bibliotek med inventar, opholds- og læringsarealer.
Projekt | Helhedsplan for Gellerupparken Byplanlægning og bygherrerådgivning |
|
Klient | Brabrand Boligforening | |
Kategori | Planlægning | |
Sted | Gellerup, Aarhus, DK | |
År | 2012 — | |
Størrelse | 74 ha | |
Ydelse | Byplanlægning og bygherrerådgivning | |
Status | Igangværende | |
Akkvisition | Via rammeaftale | |
Samarbejde | Rambøll, Pluskontoret | |
Team | Lars Bendrup, Rune Bach, Lars Serup, John Iversen, Matias Vittrup Jakobsen, Kristian Græbild Brandsen, Pierre Dugardyn |