Kvalitetshåndbog for Amtssygehuset
Omdannelse af bevaringsværdige bygninger
TRANSFORM har for Aarhus Kommune udarbejdet en omfattende kvalitetshåndbog til omdannelsen af det tidligere Amtssygehus. Amtssygehuset er en markant del af Aarhus’ kulturarv, og håndbogen sikrer, at transformationen til et nyt bykvarter sker med respekt for de bevaringsværdige bygningers arkitektoniske og historiske kvaliteter.
Amtssygehusets historie går tilbage til 1930’erne, hvor Aarhus Kommune tilbød en grund til opførelsen af et nyt sygehus ved Viborgvej. Det blev bygget i en kombination af nyklassicisme og funktionalisme med symmetri og velovervejede bygningsdetaljer som centrale elementer. Sygehuset blev organiseret med en klar opdeling mellem tekniske faciliteter mod nord og rekreative områder mod syd, hvilket afspejlede en ny tilgang til hospitalsbyggeri, der fokuserede på lys, luft og rekreation som en del af behandlingen. I dag står mange af de oprindelige bygninger stadig, selvom nyere tilbygninger har ændret det samlede udtryk.
Kvalitetshåndbogen bygger videre på Aarhus Byråds Udviklingsplan for området, der blev vedtaget i december 2021. Målet med planen er at omdanne sygehusbygningerne til et moderne bykvarter med boliger, erhverv, kultur og andre bylivsfunktioner. Håndbogen præciserer de retningslinjer, der skal følges for at bevare det gamle hospitals kulturmiljø, samtidig med at bygningerne tilpasses til nye formål.
Området er præget af de karakteristiske røde murstensbygninger fra 1930’erne med gule bånd, der skaber en arkitektonisk sammenhæng. Bevaringen af disse bygninger er essentiel for at fastholde områdets historiske karakter, og der er fokus på at sikre, at de oprindelige bygningsdetaljer som vinduer, døre og facader opretholdes. Samtidig skal eventuelle ændringer foretages med respekt for den eksisterende arkitektur og områdets historiske kontekst.
Forskellige bygninger i området vurderes ud fra deres bevaringsværdi, og tilgangen til transformationen tilpasses i forhold til den enkelte bygnings tilstand og arkitektoniske kvaliteter. Nogle bygninger kræver en særlig nænsom tilgang, mens andre, som har undergået tidligere ændringer, kan tilpasses mere fleksibelt til nye funktioner. Dog vil enhver ombygning tage højde for den overordnede ambition om at bevare Amtssygehusets arkitektoniske helhed og historiske integritet.
Håndbogen vil være en central del af den fremtidige udvikling af Amtssygehusområdet. Den vil fungere som et redskab i dialogen med bygherrer og sikre, at områdets særlige arkitektoniske og historiske kvaliteter bevares, mens det omdannes til et levende bykvarter.
Fakta
| Projekt | Kvalitetshåndbog for Amtssygehuset Omdannelse af bevaringsværdige bygninger |
|
| Klient | Aarhus Kommune | |
| Sted | Aarhus, DK | |
| År | 2021 — | |
| Ydelse | Arkitektrådgivning | |
| Status | Afsluttet | |
| Team | Lars Bendrup, Kristian Boye Thomsen |
Bygningernes individuelle robusthed overfor transformation fra lav til høj robussthed
Sygehusanlæggets to oprindelige hovedakser løber gennem hovedbygningerne, som er kendetegnede af stærke symmetriske træk omkring midteraksen. Det gælder for sengebygningen, portbygningen og patienthotellet. Akserne markeres i form af portmotiver, hovedtrapper og indgangspartier, ligesom mange af de øvrige bygninger også har symmetriske elementer ved facader, indgangspartier, vinduer og døre.
Bygningerne er karakteriseret ved at have bygningselementer som trappetårne, altaner og indgange, der er trukket ud eller ind i facaden. Partierne er bearbejdet yderligere med særlig detaljering, eksempelvis kurvede murstykker, der understreger vigtige indgangspartier samt større glaspartier, som åbner facaden op.
Bygningernes markante, røde murværk med gule, vandrette bånd er opmuret i krydsforbandt, med tre markante skifter gule sten over og under vinduer samt to enkelte skifter imellem disse. Murværket fremstår med formsten og gule sten. Særligt omkring vinduer, indgange og altaner samt gesimser afsluttes med udkragende røde formsten. Materialerne understreger bygningernes tyngde, og farvespillet spænder fra det røde, over det gule og brune, til de grønne nuancer i kantzonernes beplantning.
Flere af bygningerne har klassiske facader med vinduesbånd. Vinduer og døre er udført i træ med symmetriske træk og har relation til facadernes gule murstensbånd. Vinduerne er sidehængte og udadgående, mange med krydsinddelte glasfyldninger. Oprindelige vinduer er tilbagetrukket ca. 4 cm fra facadelinjen, mens døre ligger dybt og fremhæver indgangspartierne. Vinduer var tofarvede, med røde rammer, der matcher teglbåndene, og sorte karme, der adskiller bygningsdelene. Dørenes farver og materialer varierer efter placering og betydning (hoveddør/sekundær dør).
Bygningernes helvalmede tage er kendetegnet ved den lave taghældning, som gør, at tagfladerne ikke ses fra gadeplan. I stedet fremstår tagene med flot proportionerede tagfødder, som markerer en skarp afslutning på facaderne ved overgangen til taget. Tagets anonyme fremtoning er med til at fremhæve facadernes ’tunge’ udtryk og modulering. Hovedparten af de større sammenhængende tagflader er belagt med rødt tagpap, som understreger bygningernes sammenhæng fra oven, mens sekundære tagflader over indgangspartier i stueetagen er udført i kobber.
Bygningernes kantzoner består af facadebeplantning (rådhusvin og vedbend), lave formklippede hække og flere steder smalle bånd af chaussesten. Facadebeplantningens grønne motiv bløder facaderne op, mens de formklippede hække indgår i et formsprog med de modulerede bygningskroppe. Hækkene virker desuden flere steder som afskærmning til cykelparkering.