AALBORG, DK
AALBORG, DK
VÆKSTAKSEN
VÆKSTAKSEN
Aalborg
SITUATIONSPLAN
SITUATIONSPLAN
A / BEVARING - 3 BYGNINGER BEVARES
A / BEVARING - 3 BYGNINGER BEVARES
3 af de eksisterende bygninger bevares og konverteres til boliger. Det karakteristiske gårdrum beholdes som hjertet imellem bygningerne.
Bygningerne er af god kvalitet, i gule tegl, og vil berige området med karakter og historie fra tiden da de husede Teknikum og undervisningslokaler. De gule tegl og den generelle materialeholdning i området er gedigen og det nyudviklede projekt arbejder videre med disse karaktertræk.
B / FORBINDELSER - BY OG PARK FORBINDES
B / FORBINDELSER - BY OG PARK FORBINDES
Ved at fjerne de resterende eksisterende bygninger på grunden skabes mulighed for at forbinde Sohngårdsholmsvej mere direkte med parken ’Den Gamle Golfbane’ og dennes stisystem. Forbindelserne er offentlige og er med til at forbinde og synliggøre parken for hele den vestlige del af byområdet. Mod syd vil et bredere landskabeligt bælte give fornemmelsen af at parkens træer løber helt ud til Sohngårdsholmsvej og +BUS-banen.
Den grønne karakter i området har stor betydning for oplevelsen og stemningen, og er en væsentlig del af områdets identitet - også i fremtiden.
C / NY BEBYGGELSE - HØJT OG LAVT BLANDES
C / NY BEBYGGELSE - HØJT OG LAVT BLANDES
I grundens kant og med parken helt tæt på bygges højt - her etableres tårnboliger med lys og luft og fremragende udsigt til by og park. Tårnene indrettes med en vifte af forskellige lejlighedstyper – fra små single- og senior-lejligheder til større boliger til unge par og familier.
Mod syd og Sohngårdsholmsvej etableres en ny ’attraktor’ for området i mellemskalaen. Det offentlige hus ’Hængslet’ vil ligge synligt ud mod Sohngårdsholmsvej, og kan rumme fx sundhedshus, kontorer, fælleslokaler eller andet, Huset kan servicere området, kvarteret og byen og kan være med til at sætte området på det mentale Aalborgkort.
D / PROGRAMMER - BOLIGFORMER BLANDES
D / PROGRAMMER - BOLIGFORMER BLANDES
Grunden indeholder en blanding af boligformer, der tilsammen skaber et sammensat og levende byområde. Boligerne er rettet mod en bred vifte af brugere: Det kan være ældre eller par fra kvarteret, der ønsker at flytte i en attraktiv bolig med egen stor altan eller taghave eller en nystiftet familie, som skal have sin første bolig.
Tårnboligerne mod parken indholder ejer- og lejeboliger i varierende størrelser - alle med altaner og udsigt. Boligerne midt på grunden i de eksisterende bygninger omkring den fine eksisterende have huser almene boliger.
Det er her muligt at bo tæt på park, by og velfungerende infrastruktur samt drage nytte af fællesfunktioner og varierede uderum tæt på boligen.
E / UDERUM - BLANDEDE GRØNNE RUM
E / UDERUM - BLANDEDE GRØNNE RUM
Imellem boliger i eksisterende bygninger, tårnhuse og ’Hængslet’ opstår tætte gårdrum med særlig fokus på fællesskaber, leg og ophold. Uderummene skal sikre optimale forhold for alle i området og sikre, at en varieret brugergruppe vil bo og farve området.
I grundens kant trækkes parkens træer og stemning med helt ind mellem tårnhusene og via de begrønnede facader og altaner med helt OP i bygningerne. Tårnene skal stå som frodige monumenter imellem park og by og parkens åbne og imødekommende landskab skal flyde mellem de store huse og ind mod grundens indre og de mere rumligt tætte gårdrum. Grundens uderum er en glidende blanding af tæt og åbent – gårdrum og park.
F / ANKOMST & PARKERING - ANGRIB FRA VEST
F / ANKOMST & PARKERING - ANGRIB FRA VEST
I grundens vestlige del, og med direkte kontakt til Sohngårdsholmsvej, etableres ankomstarealer og parkering. Der etableres et begrønnet parkeringshus på grundens nordvestlige del, som servicerer området og frigiver plads til grønt og ophold. Der etableres herudover fladeparkering med respekt for eksisterende og nye træer og grønne områder.
Fra ankomstvejen er der adgang til de to ’øer’ mod øst mellem tårnene samt til øvrige ’lommer’ i området med fladeparkering.
Generelt tilstræbes at parkering sker i en ’grøn’ konstekst - mellem træer, på armeret græs i et begrønnet P-hus eller lignende således at parkfornemmelsen forstærkes.
STUEETAGEN
STUEETAGEN
ULIGE ETAGER
ULIGE ETAGER
LIGE ETAGER
LIGE ETAGER
PENTHOUSE
PENTHOUSE
FACADE
FACADE