Projektet til Xian City Wall og hele udstillingen, CO-EVOLUTION, er udviklet som det danske bidrag til den 10. arkitekturbiennale i Venedig 2006. 4 unikke projekter er alle skabt i et tæt samarbejde mellem unge danske tegnestuer og 4 kinesiske universiteter. Alle 4 projekter beskæftiger sig med bæredygtig byudvikling i moderne kinesiske storbyer.
Xian City Wall er en urban strategi for implementering af masseturisme i Xian, byen der huser de verdensberømte terracotta krigere. Projektet tegner en ny bymur rundt om det historiske Xian. En ny urban ring der indeholder hoteller, shoppingcentre, parkering, offentlig transport, information, rekreation og fremføring af teknik for hele den indre by.
Et 14 km bælte af urbane funktioner, der skaber kvaliteter for både gæster og fastboende i Xian.
Bymuren er et moderne urbant element, men opstår som et genbrug af de historiske symboler og former - i form af byens mur. Den tætte relation til den eksisterende bymur skaber 14 km ubrudt park der omspænder det tætte bycentrum og bliver et vigtigt mødested for turister og byens borgere.
Xian City Wall og CO-EVOLUTION vandt biennalens hovedpris, Den Gyldne Løve, arkitekturens svar på De Gyldne Palmer i Cannes.
CO-EVOLUTION blev efterfølgende udstillet i New York, London, Shanghai, Manchester, Dubai, Sao Paolo, København, Aalborg og Aarhus.
Projekt | Xian City Wall CO-EVOLUTION |
|
Klient | DAC og Realdania | |
Kategori | Planlægning | |
Sted | Xian, Kina | |
År | 2006 | |
Størrelse | 1200 ha | |
Ydelse | Udarbejdelse af udstillingsprojekt | |
Status | Afsluttet | |
Akkvisition | Udvalgt som 1 af 4 danske tegnestuer | |
Samarbejde | Xian University of Architecture & Technology, Grontmij | |
Team | Lars Bendrup, Søren Leth, Martin Laursen, Martin Krogh, Rikke Jepsen, Marie Ørsted Larsen, Maria Thye-Petersen, Morten Daugaard, Tom Nielsen, Boris Brorman Jensen | |
Priser | CO-EVOLUTION vandt hovedprisen, Den Gyldne Løve, på den 10. arkitekturbiennale i Venedig 2006 |